Billede beskrivelse

Julesjov for børnene

22. november 2017 kl. 09.31

Julen er højtiden, hvor børnene sættes i fokus. Det gør man også når butikkerne i Brønderslev inviterer til White Christmas på torsdag. Man har nemlig allieret sig med Brundurs Gruppe som vil være til stede og sørge for at der er sjove aktiviteter for børn og barnlige sjæle.

Der bliver fem opgaver som børnene skal lave. Man må gerne lave dem alle, men det er også ok at nøjes med en eller to af opgaverne. Det bestemmer man selv.

Det bliver nogle sjove og varierende udfordringer, men alle skulle have en chance for at løse dem.

Man skal slukke et stearinlys med en vandpistol, man skal gætte hvor mange ting der er i nogle opstillede glas, man skal gætte indholdet i nogle indpakkede julegaver, man skal smage risengrød med forskellige julesmage og så kan man prøve en curlingbane til pebernødder.

- Vi har før samarbejdet med Brundurs Gruppe, og vi er glade for at de vil være med til at skabe julestemning for børnene til vores white christmas-arrangement, fortæller handelschef Lars Bisgaard Andreasen.

Han opfordrer andre foreninger til at give lyd fra sig hvis de godt kunne tænke sig at bruge et af Brønderslev Handels arrangementer som udstillingsvindue til at få nye medlemmer.

Brundurs gruppe er en af de største og ældste grupper i Det Danske Spejderkorps. Der er små 100 spejdere og ledere fordelt på fem grene.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste