Der er lagt op til julehygge den kommende søndag hos FDF Øster Hassing. Foto: Allan Mortensen Allan Mortensen
Julerier i Birken
Der er lagt op til en hyggelig eftermiddag den kommende søndag hos Øster Hassing FDF. Her danner kredshuset Birken ramme om det traditionsrige julemarked, der har for vane at skabe stort rykind. Julerier for alle pengene kendetegner arrangementet, som byder på salg af både julepynt og lækkerier. Der er også mulighed for at lave egne dekorationer, ligesom der i tombolaen er flotte præmier på højkant. Desuden er FDF’erne på banen med et højtideligt Luciaoptog, hvor alle fremmødte børn kan deltage.
Julemarkedet i Birken begynder kl. 13.