Julen forsødet
Julen blev forsødet for 72 familier, da Røde Kors i Brønderslev uddelte julepakker lige op til jul.
Der var alskens godter og kolonialvarer, der hører julen til. Til de etniske danskere var der en flæskesteg, mens der var kyllinger til modtagere af anden nationalitet.
- Det er en tradition, vi uddeler julepakker, fortæller formand for Røde Kors-afdelingen, lektor Knud Jørgensen.
- Navnene på familier, der kan komme i betragtning, får vi fra Brønderslev Kommune.
Én af modtagerne, Yoni Angulo, blev særlig glad. Hans øjne strålede nærmest af glæde.
- Nu får vi en rigtig god jul, siger han. Vi er en stor familie. Vi er kristne, og fejrer julen så tæt på det danske, som muligt, siger han.
- Der er tradition for, at vi fejrer julen sammen med andre familier. Vi er fire familier, der fejrer jul sammen, fortæller Yoni Angulo.