Julemanden på besøg

25. december 2017 kl. 12.48
Opdateret kl. 13.43

Glæden var stor da selveste julemanden kom forbi på Brønderslev Floorball Club, U11 sidste træning inden jul. Han/hun havde gaver med til hver enkelt spiller sponseret af lokale Sundolit/Sunpax.

- Firmaet havde i forvejen sponseret spilletøj til U11 holdet, samt gjort det muligt at indkøbe et mindre Lysshow, der skal bruges ved klubbens ungdomskampe og stævner, noget som børnene sætter utrolig stor pris på, fortæller U11 Træner, Morten Bager.

- Vores hold har haft en rigtig god sæson hidtil, fortsætter Morten Bager. Efter nytår kigger vi frem mod vores deltagelse ved Landsstævnet i Frederikshavn i marts måned.

- Vi har en enkelt træningskamp mellem jul og nytår for at holde formen lidt ved lige, her er det AaB Floorball der stiller op lørdag 30 december kl. 10 i Brønderslev Hallen.

Klubben har stor fokus på udviklingen af ungdommen. Klubbens ungdomshold rækker helt fra Kidz Liga, som er fra 3 år til 7 år, så kommer U9, U11, U13 osv.

Morten Bager slutter med at nævne at sporten er så populær, at vi næsten til hver træning, får nye spillere med på ungdomsholdene. Tex

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste