Billede beskrivelse

Julekoncert i Dorf Kirke

Frederikshavn Bykor gav julekoncert i Dorf

20. december 2018 kl. 08.20

DORF: Der er en lang tradition for at afholde julekoncert i Dorf kirke, og det skete også i år, hvor Frederikshavn Bykor i søndags gav koncert.

Det dygtige kor blev stiftet helt tilbage i 1974 af komponist Niels Christian Rasmussen og består af omkring 25 sangglade medlemmer.

Koret har så sent som i august fået ny dirigent, Søren Rasmussen, og han er en særdeles kompetent herre. Han er uddannet som organist og korleder ved Det kgl. danske Musikkonservatorium i København, og har siden 1989 været ansat som organist og korleder ved Abildgård Kirke med ansvar for bl.a. voksenkor.

Det velsyngende kor gav en fornem koncert i den lille kirke, der var fyldt godt op af forventningsfulde tilhørere.

Efter koncerten var der kaffe i våbenhuset.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste