Billede beskrivelse

Julegave til Hals fS

19. december 2017 kl. 08.15

Mens Hals forenede Sportsklubber hvert år tjener penge via salg af juletræer på Torvet, så har foreningen i december kunnet tilbyde en ekstra service.

Takket være en donation på 15.000 kr. fra Fonden for Sparekassen Vendsyssel i Hals har det været muligt at indkøbe en juletræsspidser. Dermed er kunderne sluppet for brug af økse og knive for at få træerne til at passe i juletræsfødderne.

Nyerhvervelsen er blevet vel modtaget og falder fint i tråd med, at HfS også gerne lægger træerne på net og sågar bringer dem ud til kunderne.

Afdelingsdirektør hos Sparekassen Vendsyssel i Hals, Søren Brix Kjelgaard var forleden forbi boden på Torvet for officielt at overdrage maskinen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste