Version 1.0 har i de senere år spillet til masser af fester. 24. november kan de opleves i Vendelbohallen i Serritslev.Arkivfoto
Julefrokost i Serritslev
Støtteforening er klar til stort rykind til julefrokost med musik af Version 1.0
SERRITSLEV: Lørdag 24. november klokken 18 er der fest i Vendelbohallen i Serritslev.
Her indbyder Støtteforeningen i Serritslev (SIS) til en julefrokost med stor julemenu, bar og levende musik, som leveres af orkestret Version 1.0.
SIS oplyser, at billetter skal købes på forhånd, og der kan også bestilles bord.
Der plejer at deltage omkring 400-600 personer i julefrokosten.
Støtteforeningen i Serritslev har til formål at lave aktiviteter, der giver støtte til fremme og udvikling i Serritslev.