Jul med Flipper Cup
Forleden holdt svømmeklubben BSK08 Flipper Cup 2 på hjemmebane i Brønderslev og det blev en rigtig hyggelig dag for alle, der deltog.
- Der var tilmeldt over 110 svømmere fra de nordjyske klubber - Søhesten Hjallerup, Jet i Pandrup, Aabybro, Frederikshavn, Sindal, og BSK08 havde alene havde 43 svømmere med fra pingvinholdet i svømmeskolen, fortæller Jesper Johannesen fra svømmeklubben.
Der blev svømmet i forskellige discipliner - 25 meter på mave, ryg, fri og bryst både 20 meter og 50 meter med masser af personlige rekorder.
Under stævnet fik svømmerne besøg af julemanden fra Grønland, som havde fundet tid i sin stramme kalender til at komme forbi og svømme med i 50 meter bryst, hvorefter han havde en tidlig julegave med til alle svømmerne og uddelte medaljer til alle deltagerne.