Jubilæum med norsk visit
I dagene fra den 26. til den 28. maj får Hals Sangkor besøg af det norske kor, Ra Sanglag fra Åsgårdstrand. De to kor har mødtes hvert andet år siden 1978 - dels i Åsgårdstrand og dels i Hals.
Det kommende arrangement falder sammen med, at Hals Sangkor i år fejrer 40-års jubilæum. Det markeres lørdag den 27. maj, hvor de to kor giver koncert i Hals Kirke.
Her optræder de med hver deres repertoire samt med et par fællessatser. Der er gratis adgang til koncerten, som begynder klokken 16.
Jubilæet omfatter desuden en festlig sammenkomst lørdag aften, hvor de to kor hygger med spisning og underholdning.
Sangkor afrunder åres koncertrække med en optræden Grundlovsdag ved Teglværkssøerne.