Joanna og Victor hjælper ukrainske børn med at glemme krigen

- De skal have det sjovt og glemme krigen i nogle timer, sagde 11-årige Joanna, da hun i lørdags sammen med sin lillebror, Victor, arrangerede legedag for alle børnene på asylcentret i Dronninglund. Her bor der nemlig et større antal børn, der sammen med voksne er flygtet fra krigens rædsler. De har brug for aktivitetsmuligheder og adspredelse, og det er her, søskendeparret Joanna og Victor kommer ind i billedet.

- Det startede med, at jeg så Ultra TV, fortæller Joanna.

- Der forklarer de om alt muligt, der sker rundt om i verden, og de fortalte også om krigen i Ukraine. Det snakkede vi også om i klassen, og jeg tænkte meget over det og ville gerne gøre noget for at hjælpe dem, siger hun.

Børnenes mor, Tinna Juul Svendsen, er frivillig på centret og hjælper til, hvor der er brug for en hånd.

Det er især kvinder og børn, der bor på asylcentret. Takket være Joanna og Victor glemte børnene i lørdags for en stund krigen. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen

- Da jeg fortalte børnene, at jeg ville tage til et møde for frivillige på asylcentret, ville de gerne have været med, men vi aftalte, at jeg skulle spørge, om de kunne hjælpe. Det fik jeg at vide, at det måtte de gerne, og det satte tanker i gang hos dem, siger Tinna.

Både Victor og Joanna har været med på centret flere gange.

- Det er megahyggeligt at være sammen med de ukrainske børn, selv om vi ikke kan snakke sammen. Jeg bliver glad, når de bliver glade, efter at de er flygtet fra en krig. Jeg snakkede med min bror om, hvad vi kunne gøre og besluttede så at lave en legedag for dem. Vi kan ikke snakke med dem, men vi vil med fagter vise, hvad vi skal lave. Der er også en kvinde, som kan lidt engelsk, og hun vil hjælpe os. Vi har lavet en invitation på engelsk, og den har vi givet til dem på asylcentret og bedt dem oversætte til ukrainsk. Jeg forstår ikke deres sprog, men jeg har da lært at sige tak på ukrainsk, fortæller Joanna.

- Vi har skrevet en række lege op på et stykke papir, forklarer hun.

- Jeg kan huske, vi skal lege stikbold, rundbold og banke bøf. Så kan jeg ikke huske flere, siger Victor.

De to søskende har også besøgt nogle af byens butikker for at skaffe slik, og alle steder har de fået ja.

- Vi har fået en masse slik, men vi vidste jo heller ikke, hvor mange børn der ville komme, og vi vil gerne have slik til dem alle sammen, siger Victor.

- Nu er legedagen for ukrainske børn, men vi har også tænkt på, at vi kunne tage danske børn med, men den første gang er det kun ukrainske børn, for det er dem, der er flygtet fra krigen og kan nogle gange være kede af det. Jeg håber, de kommer til at glemme krigen, når vi leger, siger Joanna.

I det gode vejr foregik legedagen på asylcentret naturligvis udendørs. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen

Det er hende, der sammen med Victor har stået for det hele, mens mor har kigget med fra sidelinjen.

- De har hele tiden været meget interesserede, og jeg er meget stolt af mine børn og synes, det er skønt, at de har lyst til at hjælpe andre, siger Tinna.

- Hvis der blev krig i Danmark, og vi flygtede til et andet land, ville vi da blive glade, hvis de så også ville gøre noget for os, fastslår Joanna.

Legedagen var grundigt forberedt, så det var naturligvis et par spændte børn, der mødte op på asylcentret i lørdags for at se, om de ukrainske børn ville være med. Det ville de. De mødte op i stort tal og var straks med på de forskellige lege, som søskendeparret havde fundet på. Alle hyggede sig og havde det sjovt. Krigen var for et par timer kommet på lang afstand.

- Jeg tror da godt, vi kunne finde på at lave det igen, kommer det spontant fra Victor, mens han kigger på de mange legende børn.