Jesus blev født
Brønderslev Kirke var forleden omdannet til stalden, hvor Jesus blev ført.
Kirken havde inviteret Børnehaven Fasanvej og Børnehaven Brundur til at opleve handlingen omkring Jesu fødsel.
Børnene skulle først skrives i mandtal, inden de fik lov til at komme ind i stalden, hvor det hele foregik. Børnene mødte kejser Augustus, der har beordret folketælling i hele verden, og det var sognepræst Thomas Uth, der optrådte i den kejserlige rolle.
Alle børn havde på forhånd lavet stjerner, og de gik i samlet flok ind i kirken syngende "Her kommer Jesus dine små". I kirken foregik julespillet, og børnene var meget optaget af handlingen med fødsel med mere.
Nogle af børnene optrådte i rollen som soldater, for at passe på kejser Augustus.
I julespillet kunne man opleve Jomfru Maria, fårehyrderne og mange andre.
Børnene kendte udmærket historien om Jesu fødsel.
Bagefter var der saftevand og godter i Sognegården.
En række børnehaver, dagplejere med flere er inviteret i kirken i denne tid.