Land & Fritid i Vester Hassing havde forleden inviteret til jagtaften. Foto: Allan Mortensen Allan Mortensen
Jagtaften trak fuldt hus
Land & Fritid i Vester Hassing ramte så at sige plet, da der forleden var kaldt til samling til en aften for jægere. For første gang forsøgte butikken sig med et arrangement med fokus på denne del af friluftslivet, og med omkring 40 fremmødte var der tilfredshed med tiltaget. Aftenen omfattede blandt andet et indlæg om patroner og jagttøj, ligesom også en schweisshundefører var på besøg. Desuden serverede værterne lækre vildt-retter fra grillen.
Land & Fritid krydrede endvidere aftenen med tilbud på udvalgte varer.