Irsk aften i Ladegården
Ladegården i Hals dannede tirsdag aften ramme om hygge, musik og smagsoplevelser. Fokus var lagt på det irske med musik af duoen Harvest Home og med mad i form af irsk stuvning.
90 deltagere havde indfundet sig til arrangementet, der blev indledt med spisning. Siden bidrog de to musikere, Peter Yde på accordeon, mandolin, banjo og vokal samt Hans Ejner Jensen på guitar og vokal med masser af irske toner tilsat små anekdoter. På en aften som denne måtte der naturligvis også irsk kaffe til at skylle indtrykkene ned med. ´
Menighedsrådet i Hals stod bag tiltaget.