Haveselskabet Hals holder 8. november juledemonstration med Blomsterbutik Mælkebøtten. Foto: Allan Mortensen Allan Mortensen
Inspiration til juleudsmykningen
Haveselskabet Hals holder onsdag den 8. november juledemonstration. Karina Teilskov og Stefan Lynge Sørensen, der driver Blomsterbutik Mælkebøtten nord for Vester Hassing, viser det sidste nye i forhold til juleudsmykning af hus og hjem.
Begge er uddannede blomsterdekoratører og har mange års erfaring i faget. Arrangementet afvikles kl. 19 i aulaen på Hals Skole. Der udloves dekorationer som gevinst i et amerikansk lotteri.