Indbringende juleafslutning

20. december 2017 kl. 09.15

Ulsted Rideklub gik forrige weekend julen i møde med sponsorridning i både dressur og spring. Det udmøntede sig i en solid skilling til klubben, der via arrangementet høstede 25.000 kr. Rytterne havde selv fundet sponsorer, der velvilligt spyttede i kassen per procent i dressur og per centimeter i spring.

De 25.000 kr. skal benyttes til indkøb af en ny elevpony til den voksende forening. Deltagerne rundede konkurrencerne af med fælles julehygge.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste