I kø for at blive testet i Dronninglund
Med den voldsomme stigning i antallet af smittede med covid 19 var der mange, der ønskede at blive testet op mod jul. Torsdag 23. december var der således en særdeles lang kø, da quicktest-stedet på Slotsgade 37 i Dronninglund åbnede. Mange ville sikre sig, at de ikke bar smitten videre til familien under julens festligheder.
Det samme vil nok være tilfældet op mod nytårsaften. Her er der heldigvis også mulighed for at blive testet.
Er det en quicktest, man ønsker, så er der åbent på teststedet Slotsgade 37 i dagene 27., 28. og 30 december kl. 9-19 og 31. december kl. 9-14. Her skal man ikke bestille tid, og man kan derfor risikere at komme til at stå i kø udendørs. Det anbefales derfor at tage varmt tøj på.
Ønsker man en pcr-test, er det muligt på Hjørnet, Nørregade 1 i Dronninglund 29. og 30. december. Her skal man på forhånd bestille tid.