Hyggebold i juleferien

30. december 2017 kl. 11.51

Mens juleferien for mange ellers ikke er forbundet med de store fysiske adspredelser, så dannede Hals Skolehal fredag ramme om det stik modsatte.

Masser af motion og hyggeligt samvær var på programmet, da Hals forenede Sportsklubber havde kaldt til samling til indefodboldstævne. Arrangementet var møntet på klubbens børn og unge og bød på kampe i to aldersgrupper. Således blev der indledt med de yngste fra U7 til U10, inden der i eftermiddagstimerne var stævne for piger og drenge fra U11 til U16. Stævnet var tilrettelagt med "skæve" holdinddelinger, således at deltagerne var på hold med andre spillere end til dagligt.

Det lokale næringsliv havde i øvrigt i stor stil sponsoreret stævnet med gaver. Disse blev rundhåndet uddelt som spurtpræmier for bemærkelsesværdige scoringer og detaljer. Ligeledes var der medaljer til de bedste hold i hver række.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste