Hvorfor er jeg så træt?

Biblioteket byder på foredrag med neuropsykolog om træthed

07. marts 2020 kl. 11.35

BRØNDERSLEV: Neuropsykolog Mette Ellermann gæster 10. marts Brønderslev Bibliotek, hvor hun vil fortælle om, hvorfor folk bliver så trætte mentalt i almindelighed og især efter alvorlig sygdom.

Biblioteket skriver om foredraget:

- Alle oplever svær træthed ind imellem. For nogle bliver træthed det symptom, der kan invalidere deres liv. Træthed kan også medføre store ændringer i tænkning og væremåde. Træthed medfører ofte en følelse af magtesløshed både hos det trætte menneske, pårørende og professionelle.

Mette Ellermann vil fortælle om, hvilke årsager der er til træthed, og hvordan det påvirker hjerne, følelser og din krop. Samt hvordan træthed kan håndteres og behandles.

Hun giver konkrete anbefalinger til, hvordan den enkelte kan håndtere sin træthed.

Neuropsykolog Mette Ellermann har bred erfaring indenfor såvel børne- og ungeområdet som med voksne og har haft sin egen praksis siden 2009. Hendes spidskompetence er indenfor undersøgelse af og terapi med unge og voksne med særlige behov. Gennem ansættelser i kommuner, i psykiatrien og på Vejlefjord Rehabiliteringscenter har hun fået stor erfaring til misbrugsproblematikker, mennesker med senhjerneskader og mennesker med specifikke udviklingsforstyrrelser.

Foredraget findes sted Brønderslev Bibliotek tirsdag 10. marts kl. 19-21. Arrangementet sker i samarbejde med FOF Vendsyssel

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste