De originale kæber, der siden 1955 har stået på Torvet i Hals, kunne ikke klare vind og vejr længere, og de blev derfor pillet ned i februar 2016. Michael Bygballe
Hvalkæber sættes op i Hals
Arbejdet med at rekonstruere de gamle blåhvalskæber, der har stået på torvet i Hals, er nu færdigt. Om formiddagen fredag 7. juli ankommer de nye hvalkæber til torvet, hvor de skal monteres. Den officielle indvielse af byens genskabte vartegn finder dog først sted i august.
Hvalkæberne er blevet genskabt i et skummateriale, som efterfølgende er lamineret, overfladebehandlet og malet. Det er et samarbejde mellem Tech College Aalborg, Siemens Windpower, Statens Naturhistorieske Museum og Aalborg Kommune, der har gjort rekonstruktionen af kæberne mulig.