Holtet tabte premieren

Skidt start i Kvindeserie Vest-rækken

14. august 2019 kl. 08.12

HOLTET: Nyoprykkerne fra Holtet fik en skidt start på efterårets kampagne i Kvindeserie Vest-rækken. Tirsdag aften tabte holdet 1-5 i premieren hjemme mod VSK Aahus.

I en blæsende affære fik Holtet ellers lagt et godt indledende pres på gæsterne. Hjemmeholdet kom sågar i front via en sikker eksekvering fra 11-meter-pletten af Emma Ledet. Det var efter 27 minutter, men føring holdt kun i 11 minutter. Så udlignede gæsterne, og herfra gik det kun én vej.

Efter pausen satte VSK Aarhus tingene på plads med yderligere fire scoringer og vandt fortjent. Holtet kom til kort mod et rutineret mandskab, der baserede sejren på et velfungerende forsvar, sikker boldomgang og masser af indøvede kombinationer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste