Billede beskrivelse

Højskoledag med Anders Ladekarl

21. marts 2018 kl. 00.08

LandboSenior Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn har i dag højskoledag på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev. Generalsekretær i Dansk Røde Kors er dagens indlægsholder med emnet "Verden ifølge Røde Kors". Han tager deltagerne med ud til verdens brændpunkter og fortæller om, hvor aktuelt og vigtigt det stadig er, at Røde Kor er dér, hvor hjælp er en livsnødvendighed.

Efter frokost er Grundtvig & Kvinderne på programmet. Højskoleforstander og fortæller Else Mathiassen, der er forstander på Vestjyllands Højskole, vil sammen med musikerne Karen Sørensen og Torben Lassen gennem tekster fra Grundtvigs sange, musik samt fortællinger fra hans liv, frembringe billeder af mennesket Grundtvig, set i lyset af de mange forskellige kvinder, der inspirerede ham. Forestillingen former sig som en fortælling med indlagte fællessange og musik.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste