Høje priser: Sparer du på benzinen?

26. marts 2022 kl. 07.01
Opdateret kl. 18.45

Benzinpriserne har de seneste måneder været på himmelflugt. Danske bilister har måttet vænne sig til priser på omkring 15 kroner literen for benzin og noget nær det samme for diesel. De høje priser har hos mange sat gang i samkørsel og besparelser på unødvendige køreture. Gør du noget for at spare på udgifterne til brændstof?

Vi spurgte nogle bilister.

John Andersen

- Nej, ikke specielt. Jeg har ikke det helt store kørselsbehov. Men selvfølgelig tænker man over det. Jeg tror nu, at priserne stabiliserer sig på et lavere niveau.

Dennis Thomsen

- Jeg er selvstændig, så jeg kan ikke gøre det store for at spare. Jeg mener dog, at staten bør kompensere bilisterne i tider som disse. Men ellers bekymrer de høje priser mig nu ikke.

Heidi Hansen

- Jeg kører mindre end normalt. Jeg er dog ikke så bekymret, for det lader til, at de værste stigninger er overstået. Priserne skal også nok falde igen.

Carsten Jørsfeldt

- Det gør, at jeg tilrettelægger min kørsel. Lige nu tager jeg kun de nødvendige køreture. Jeg tror desværre, det bliver langvarigt, men før eller siden skal priserne nok falde igen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste