Centret i Brønderslev skal bevares og forbedres. Foto: Region Nordjylland
Livet her

Hjerneskadede kan fortsat få hjælp her

REDDET: Neurorehabilitering skal bevares i blandt andet Brønderslev

03. november 2020 kl. 11:15

BRØNDERSLEV: Neurorehabiliteringen - behandlingen af hjerneskadede nordjyder - forbliver i Brønderslev.

Regionsrådsformanden og gruppeformændene fra Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti anbefaler en løsning, der går ud på, at neurorehabiliteringen fortsat skal varetages i Brønderslev, Frederikshavn og Thisted.

Desuden har politikerne aftalt en analyse af sengefordelingen mellem de tre steder med henblik på mulige mindre justeringer.

Det skriver Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

”For at sikre nordjyderne den bedste neurorehabilitering i forbindelse med en hjerneskade, ønsker regionsrådsformanden og gruppeformændene, at der foretages en udvidelse af kapaciteten på træningsområdet. Det er kendt viden, at så meget terapi som muligt de første seks måneder efter hjerneskaden har væsentlig betydning for patientens resultat af behandlingen - herunder generhvervelse af funktionsevne”, skriver politikerne i pressemeddelelsen.

Politikerne ønsker at bruge 2 mio. kr. for at give flere borgere mulighed for at få rehabiliterende træning.

Med beslutningen om, at neurorehabiliteringen skal forblive i Brønderslev, skal der gennemføres en renovering af centret.

Udvidelse af træningskapaciteten samt undersøgelse af mulighederne for øget adgang til neurologisk stuegang og CT-skanning i Brønderslev, bakkes op af gruppeformændene fra De Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Thomas Hav (udenfor parti), hvis neurorehabiliteringen i Brønderslev bevares. Den endelige beslutning forventes at blive taget 24. november.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu