Billede beskrivelse

Hekse indtager byen

26. oktober 2017 kl. 07.33

Fredag kan der opleves hekse i Brønderslevs gader. Det er kvinder fra Inner Wheel, der i en god sags tjeneste indtager byen.

Der bliver i forbindelse med Brønderslev Handels halloween-arrangement solgt heksebryg/græskarsuppe.

- Vi vil gerne skaffe penge, så demente i kommunen kan blive inviteret på en tur til "Vildmoseporten" i Store Vildmose, fortæller Gerda Pedersen fra Inner Wheel.

- Vildmoseporten er et unikt sted. Bygningerne og boligen er indrettet, så man straks føler sig sat tilbage til 50`erne, når man kommer indenfor.

- Undersøgelser har vist, at demente kan have stor glæde af at opleve noget og føle på noget, man måske kan genkendes fra barndommen/ungdommen.

- Derfor vil vi gerne arrangere ture for smågrupper med demente eller plejehjemsbeboere, som man skønner, kan have glæde af en sådan oplevelse, fortæller Gerda Pedersen.

Pengene, der skal bruges til taxa, mad drikke osv., vil vi skaffe ved arrangementer som dette.

- Vi har søgt en fond, men det er ikke lykkedes at skaffe penge herfra. Så nu går vi andre veje.

- Vi kan ikke skaffe penge i et omfang, der kan måle sig med det, der bliver uddelt fra en fond - men mindre kan også gøre gavn. Derfor tror vi på og synes stadigvæk, det er en god ide, at vi forsøger at skaffe penge til glæde for demente og ældre borgere i kommunen.

Tidshorisonten for arbejdet er, at vi i foråret 2018 vil arrangere de første ture.

- Der kommer jo hele tiden nye beboere på plejehjemmene, så vi mener, at der til stadighed vil være brug for at give nogle af vore medborgere en god oplevelse.

InnerWheel I Brønderslev er en international organisation, hvor formålsparagraffen er at fremme og styrke mennesker, at yde hjælp og støtte samt at fremme og styrke forståelsen mellem mennesker, både lokalt og internationalt.

Klubben yder for tiden støtte til et barn i Afrika og en Babuska i Rusland.

Desuden er der sendt penge til Hospitalklovne, Jordskælv i Fillippinerne, U-lands børnefamilieklub og mange flere.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste