Haver i Syd- england
"Haver i Sydengland". Det er temaet i Haveselskabets Brønderslev-kreds, der torsdag aften har møde i Brønderslev Hallen.
Erik Kjeldsen fra Dybvad-Dronninglund Havekreds fortæller om havekultur i den sydlige del af England.
- Vi skal høre om et par flotte haver syd for London, hvor traditionerne for den landskabelige engelske havekultur blev grundlagt, fortæller formanden, Ib Lies Nielsen.
Dernæst vises der billeder fra tre store haver i Cotswold-området, som ligger nordvest for London, hvor der var et fantastisk samarbejde om anlægning af haverne og om indsamling af planter fra hele verden.
Der vises også billeder fra Cotswold-områdets traditioner for byggestil, cottagehaver og landskaber.
Ib Lies Nielsen understreger, at aftenen er for alle interesserede.