Havemøde med Pape og Støjberg
JERSLEV: Line Vanggaard, der bor i Jerslev og er konservativt medlem af Brønderslev Byråd, holdt i weekenden havemøde.
Blandt deltagerne var den konservative formand og partileder, Søren Pape Poulsen, samt Venstres næstformand Inger Støjberg.
Om venskab på tværs af partiskel, bemærkede de blandt andet:
Søren: Nogle påstår, at man ikke kan have personlige relationer på tværs af partiskel. Men det passer heldigvis ikke, og det hjælper jo også i forhold til politiske aftaler og forhandlinger. For al politik handler jo i bund og grund om tillid.
Inger: Det er nødvendigt at have venskaber også i politik og også på tværs af partier. Men - sagt med et glimt i øjet - så er der selvfølgelig visse partifarver, man svinger bedre med end andre.