Billede beskrivelse

Handelen i god form

15. oktober 2017 kl. 21.11

- Nu kan man da vist godt sige at vi er kommet i top-form, lyder det Lars Bisgaard Andreasen fra Brønderslev Handel med et smil.

Han kunne forleden byde R-Fitness Slanketeamet velkommen som medlem.

R-Fitness Slanketeamet er et holdtræningscenter, der ejes af Rikke Cramer og Rikke Bryant.

Virksomheden har efterhånden eksisteret i mere end tre år og har løbende udviklet sig.

Seneste skud på stammen er Spraytan behandlinger. Det går ud på at man sprayer en væske på kroppen som farver huden naturlig brun.

Der har allerede været masser af nye kunder så det er noget de to friske ejere forventer sig meget af.

Det er nok ikke lige handelschef Lars Bisgaard Andreasen der skal have en Spraytan behandling, men han lægger ikke skjul på at han er rigtig glad for at R-Fitness Slanketeamet nu også er medlem.

Vi oplever en del interesse fra byens erhverv med hensyn til at blive medlem af Brønderslev Handel og det er vigtigt for os at virksomheder som er i samme kategori som R-Fitness Slanketeamet også melder sig ind. Vi bliver nød at stå skulder ved skulder, og placere Brønderslev som en attraktiv handelsby og en god by at leve i.

Han glæder sig til at Rikke Bryant og Rikke Cramer vil komme med nye inputs til aktiviteter og events.

Vi har allerede brainstormet lidt og jeg er ikke i tvivl om at Brønderslev Handel vil få gavn af deres medlemskab.

Han peger blandt andet på sundhedsaktiviteten næste år, som en event hvor Brønderslev Handel kan få glæde af de to ejeres kreativitet og engagement.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste