Hals er den destination i Danmark, der i år har oplevet den største procentvise stigning i antallet af Airbnb-reservationer. Foto: Allan Mortensen Allan Mortensen
Hals topper Airbnb-liste
Selv om det ofte er de større danske byer, der tiltrækker sig opmærksomhed fra Airbnb-gæster, så oplever de mindre byer også stigende interesse. I år placerer Danmark sig på en 21. plads over de lande, hvor flest gæster har booket overnatning med Airbnb.
Og i relation til hjemlige bookinger, så har gæsterne for alvor fået øje på Hals. Ifølge sitet er Hals således den destination i Danmark, der i år har oplevet den største procentvise stigning i antallet af Airbnb-reservationer.
I forhold til sidste sommer har Limfjordsbyen i 2017 haft 224 procent flere bookinger. På den samme liste følger Hirtshals lige efter med en stigning på 219 procent. Thisted er nummer ni på listen med 156 procent flere gæsteankomster.