Hals Sangkor fejrede 40 året med musikalske venner

29. maj 2017 kl. 07.29

Der var kaldt til samling til musikalsk fest den forgangne lørdag i Hals Kirke. Mens Hals Sangkor havde besøg af venskabskoret Ra Sanglag fra Norge, så benyttede de to kor lejligheden til at markere Hals Sangkors 40 års jubilæum med en fælles koncert.

Det samlede i omegnen af 100 tilhørere, som kunne nyde et bredt repertoire. Hals Sangkor bidrog blandt andet med "Nu blomstertiden kommer", "Pretty Woman" og "Only You". Ligeledes leverede gæsterne fra Norge varianter over værker som "You’ll Never Walk Alone", "Black Bird" og "Eart Song". Koncerten blev rundet af med fælles fremførelser af "Up Where We Belong" og Adoration".

Jubilæumsarrangementet blev i øvrigt allerede indledt fredag aften med festivitas for de to kor. Lørdag var der endnu en sammenkomst, inden Ra Sanglag søndag vendte hjemad.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste