Billede beskrivelse

Hals indledte med nederlag og benbrud

16. august 2017 kl. 09.52

Serie 2-mandskabet hos Hals forenede Sportsklubber fik langt fra nogen optimal begyndelse på efteråret.

Mens holdet tirsdag aften tabte 3-4 hjemme mod NUBI, så måtte holdet også sande, at Jess Jensen er ude de næste mange måneder. I det der lignende et hændeligt uheld brækkede midtbanespilleren nemlig skinnebenet.

Det skete efter godt en halv time, og kampen var afbrudt længe, mens ambulanceberedskabet stabiliserede Jess Jensen.

Forinden var Hals kommet bagud 0-1, og den ubehagelige hændelse sad tilsyneladende i værterne. Inden pausen fordoblede NUBI føringen.

Sidebyttede virkede dog opløftende på de hvidblusede. Efter syv minutter reducerede Jacob Rex Jensen, om end glæden varede kort. Blot et par minutter senere udbyggede gæsterne således atter føringen. Dermed var kampen imidlertid ikke afgjort. Efter en time nettede Nicklas Momme og bragte yderligere spænding til opgøret. Alligevel blev gæsternes kynisme afgørende.

Da NUBI efter 65 minutter kom på 2-4 ebbede kræfterne langsomt ud af hjemmeholdet.

Jacob Rex Jensen reducerede 8 minutter før slutfløjtet, men Hals kom ikke yderligere i nærheden af pointhøst.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste