Hals er stadig tophold

23. maj 2018 kl. 07.41

Efter 3-2 hjemme mod Vodskov er serie 3-mandskabet hos Hals forenede Sportsklubber fortsat alene i spidsen. I en tæt affære tirsdag aften lykkedes det værterne at trække det længste strå, om end det i slutfasen nær var gået galt. Hals kom i front efter blot fire minutter på en scoring af Malthe Aabenhus. Kort efter pausen fordoblede Besart Zogaj, inden Markus Jansson blot et par minutter senere nettede til 3-0. Den komfortable føring fik imidlertid lullet hjemmeholdet i søvn. 12 minutter før tid reducerede Vodskov, og da det også blev 2-3 på straffe, blev slutfasen mere hektisk end nødvendigt. Hals red dog stormen af og topper pulje 25 med 24 point.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste