Håndsrækning til erfarne motionsherrer
I 2020 etablerede Vester Hassing Gymnastik- og Idrætsforening et motionstiltag for herrer over 65 år. I dag tæller Motion 65 plus, som initiativet kaldes, 16 friske mænd, der primært spiller badminton.
Der er dog også plads til både bordtennis, floorball og naturligvis en 3. halvleg.
Den nye sæson er netop startet på forrygende manér med nytilførte midler til indkøb af ketsjere og fjerbolde. Midlerne kommer fra DGI og Sparekassen Danmark i Vester Hassing.
- Jonas Bundgaard Kristensen er frivillig i VHG og var i sin tid med til at starte holdet op. Det glæder ham da også, at holdet vokser.
- Motion og fællesskab er vigtigt for alle. Jeg er glad for, at dette hold kunne startes op, da der ikke tidligere har været et tilbud udelukkende for mænd i aldersgruppen.
Han oplyser, at der fortsat er plads til flere Motion 65 plus-holdet.