Gys og gru på biblioteket
Traditionen tro fejrer Brønderslev Bibliotek halloweekn for alle uhyggelige børn i alderen 8-12 år. Det sker fredag 27. oktober kl. 18-20.30.
Efter bibliotekets lukketid inviteres børnene til at komme og mærke den uhyggelige stemning på det ellers så normalt hyggelige bibliotek.
Der er rundtur i bibliotekets uhyggelige kælder, hvor børnene skal løse forskellige opgaver.
- Mød op og få læst uhyggelige historier - eller hyg med kreative aktiviteter, spil spil eller leg sjove lege, lyder opfordringen fra det uhyggelige personale på biblioteket.
- Vi glæder os til at se dig og kom gerne udklædt, oplyser personalet. Tilmelding er nødvendigt.