Gymnastikkens festdag

Fuldt hus i Toftegårdsskolens hal til forårsopvisningen

28. marts 2018 kl. 08.28

Gymnastik er populært i Jerslev. Traditionen tro var der fuldt hus i Toftegårdsskolens hal, da Jerslev-Idrætsforenings gymanstikafdeling havde sin forårsopvisning.

Flere hundrede gymnaster var på gulvet. Det var et imponerende syn, da de mange gymnaster indtog hallen, ført an af fanebærerne Amanda Bæk Løt og Gordon Neilsen.

Sanglærken Alberte Bønkel sang for på forårssangene.

Byen var også pyntet op til gymnastikkens festdal. Poul Sloths drenge havde sørget for flagallé i byen.

Formand for gymnastikafdelingen, Helene W. Jensen, kunne oplyse, at det er lykkedes næsten at holde medlemstallet i gymnastikafdelingen.

- I fjor havde vi fremgang, men det har vi ikke haft i år, fortalte Helene W. Jensen.

Et eller et indtog holdene gulvet for at give opvisning. Der blev indledt med de yngste forældre-barn-holdet, der blev aktiveret til cirkusmusik.

Ellen Bager Christiansens landsstævnehold gav også opvisning, og i den ældre ende var Pouls Drenge og De Muntre Madammer. Det største gæstehold var Himmerlands Centrets Idrætsforenings hold, der tæller 135 gymnaster, der gav en forrygende opvisning. Der var også opvisning i parkour samt judo og selvforsvar.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste