Billede beskrivelse

Gyldne sange i kirken

26. april 2017 kl. 17.07

Koret "Evangeliets Gyldne Sange" medvirker ved et "Mindes du sangen"-arrangement i Vesterkirken i Stenum søndag klokken 18.

- Det er en oplagt mulighed for alle, der elsker at synge med på de gamle evangeliske sange i et varmt og glad fællesskab, fortæller Bent Andersen fra "Evangeliets Gyldne Sange".

- "Evangeliets Gyldne Sange" er et fælleskirkeligt kor, der består af 28 modne mennesker fra Brønderslev-egnen, der mødes regelmæssigt i et livsbekræftende fællesskab omkring glæden ved at synge.

Koret medvirker ved forskellige arrangementer og afholder med jævne mellemrum koncerter. Korets primære repertoire er gamle, melodiske og evangeliske vækkelsessange, som var en integreret del af tidligere generationers kristne sang- og musikskat i hele Norden, og som er blevet sunget helt op til vor egen tid. Denne sangskat står desværre i fare for at gå i glemmebogen, og koret ser det som en vigtig del af sin opgave at bevare og udbrede kendskabet til nogle af disse sange. Koret akkompagneres af både klaver, saxofon, violiner, bas, harmonikaer, guitar og banjo.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste