Billede beskrivelse

Grus i maskineriet

Akademiraadet blander sig i kirkebyggeri

16. oktober 2017 kl. 01.47

Der er pludselig kastet grus i maskineriet for det planlagte kirkebyggeri til 20-25 mio. kroner i Brønderslev. Det er Akademiraadet, der har ønsket, at kigge nærmere på, hvordan altertavle, prædikestol og døbefont skal se ud.

Henning Krabbe fra byggeudvalget er noget overrasket over de nye meldinger fra Akademiraadet.

- Vi har slet ikke i forbindelse med den nuværende plan tænkt en ny altertavle ind i projektet, så derfor forstår vi ikke, at der

Akademiraadet, der er statens rådgiver i spørgsmål om kunstneriske spørgsmål, har endda også involveret Nationalmuseet og en række andre myndigheder i kirkeprojektet i Brønderslev.

- Det lyder til, at det kan tage lang tid, og kræve meget ekstra arbejde, siger Henning Krabbe, der dog ikke håber, at byggeriet forsinkes.

I værste fald frygter han, at der kan gå fire år ekstra.

Villy Pedersen fra menighedsrådet siger, at troede, at menighedsrådet selv kunne bestemme, når kirken ikke er fredag. Det bliver den i 2021, når den fylder 100 år.

Sognepræst Gitte Lykke Andersen synes, at det er helt i orden, at Akademiraadet blander sig.

- Det er jo et kirkehus og ikke en foredragssal, det drejer sig om, siger hun.

Brønderslev Menighedsråd har pålagt Henning Krabbe at tage en snak med Akademiraadet i håb om, at planerne ikke forsinkes.

Kirkeprojektet er ellers så langt, at der nu skal udarbejdes et detaljeret projekt, og målet var, at arbejdet kan gå i gang i begyndelsen af 2018.

Brønderslev Menighedsråd har endda lejet midlertidige lokaler. Rådet har lejet sig ind hos elektriker Svend Jensen på Håndværkervej i Brønderslev - det tidligere naturgascenter.

Det er planen, at de kirkelige handlinger skal foregå i Brønderslev Gamle Kirke. Det gælder også forårets konfirmationer. Skolernes juleafslutninger skal ske på de enkelte byskoler, og juleaftensarrangementet ventes henlagt til Skolegades Skole. Ved større arrangementer kan idrætssalen på Skolegades Skole - kirkens nabo - benyttes.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste