Billede beskrivelse

Grundloven fejres ved Teglværkssøerne

25. maj 2017 kl. 05.04
Opdateret kl. 08.14

Grundlovsfesten ved Teglværkssøerne i fjor var kendetegnet af solid opbakning. Det har fået arrangørerne til igen at kalde til samling den 5. juni. Således afvikler Gandrup Borgerforening, menighedsrådet, centerrådet samt vælgerforeningerne i regi af Venstre og Socialdemokratiet grundlovsfest ved søerne.

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), skoleleder Thorstein Jensen og rådmand Mads Duedahl (V) udgør rækken af talere. De tre suppleres med underholdning af Hals Sangkor og gymnastikopvisning af Juniorholdet Nordøst.

I anledning af det forestående kommunalvalg er der desuden mulighed for at møde de lokalt opstillede politikere.

Grundlovsfesten indledes kl. 13.30 og talerrækken begynder kl. 14 med Thomas Kastrup-Larsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste