Grillhygge hos LandboSenior
Medlemmerne nød staldlugten og grillmaden
BRØNDERSLEV: Torsdag 14. juni mødte ca. 90 medlemmer af LandboSenior op hos Anne Marie og Gert Jonstrup i Smersted til den årlige grill-aften.
Trods vejret, som set fra landbrugets side var godt, havde deltagerne en rigtig hyggelig aften.
Vera Nielsen bød medlemmerne velkommen, og Gert fortalte om sin vej til at blive selvstændig landmand i Smersted, og om sine visioner som landmand.
Der var besøg i stalden, hvor alt var fuldautomatisk. Medlemmerne nød staldlugten og synet af køer og kalve.
Derefter var bordet dækket med lækker grillmad, som blev nydt, skiftevis med fællessange.