Trods sine over 100 år: Grænseforeningen er fortsat aktuel og betydningsfuld

Med krigen i Ukraine er grænseproblemer pludselig blevet meget nærværende og vedkommende. Måske også fordi vi selv har haft udfordringer med den dansk-tyske grænse. Her er man på smukkeste vis gået fra fjendskab til venskab. Umiddelbart efter genforeningen i 1920, dannede man Grænseforeningen, der efterhånden fik afdelinger rundt om i hele landet. Også i Vendsyssel, hvor de mange små foreninger nu er lagt sammen til Grænseforeningen Vendsyssel.

Her er Karsten Frederiksen fra Brønderslev formand, og foreningen har i dag knap 90 medlemmer.

- Den fredelige sameksistens er afgørende for dansk demokrati og mødet mellem kulturer. I dag fremstår grænseområdet som forbillede for andre nationer, men det er ikke foregået uden problemer, påpeger Karsten Frederiksen.

- Det er her, Grænseforeningen kan komme ind i billedet, og jeg mener, den stadig har en betydning, selv om der ikke er problemer omkring den dansk-tyske grænse. Der er imidlertid stadig grund til at være opmærksom på de problemer, der gennem århundreder har været knyttet til grænsen. Vi mener, vi kan bidrage med noget i vores moderne tid, og vi vil derfor gerne have flere medlemmer. Det undrer mig, at vi stort set ikke har medlemmer i Dronninglund og Hjallerup. Det må bero på ukendskab, og det vil vi gerne rette op på, siger han.

Den samme holdning har foreningens sekretær, Søren Sillesen, der i en menneskealder var læge i Klokkerholm.

Det er hjerteblod

- Jeg er født og opvokset i Sønderjylland, og selv om jeg flyttede fra egnen som 18-årig, har jeg stadigvæk egnen i mit hjerte. Det er hjerteblod for mig. Man bliver jo nok mere sønderjysk, når man flytter fra egnen. Jeg har altid været historieinteresseret, og det sønderjyske har altid interesseret mig. Jeg synes, det er fantastisk at komme ’hjem’. Det emmer jo af historie. Der er gravstene og mindestene overalt. Der står også genforeningssten overalt. Nogle er rejst i 1920, men en stor del er rejst i slutningen af 30-erne, hvor nazismen pressede sig på. Jeg vil ikke kalde det en nationalfølelse, for det er en lokalnational følelse, og det er den, der ligger i Grænseforeningen, siger Søren Sillesen og fortsætter:

- Jeg voksede op med den dobbelthed, der findes i et grænseland, hvor spørgsmålet bl.a. var, om man kunne være både tysk og dansk. Nogle mener det ikke, men det kan man faktisk godt. Det er da et vigtigt budskab at udbrede. Jeg er først kommet med i foreningen, efter at den gik fra en gammel national dagsorden til en mere moderne, og jeg synes, budskabet med at leve i fred og sameksistens i grænseområdet er aktuel også i dag. Situationen med at have en dobbelthed i sig som både tysk og dansk kan vi jo føre op til i dag, hvor vi har nogle, der både er danske og samtidig muslimer. Gnisterne ligger i mødet mellem det danske og det fremmede. Det kunne eksempelvis også være de mange ukrainske flygtninge, der på et tidspunkt kunne give nogle gnister. Når begejstringen for deres frihedskamp mod russerne fortager sig, og dagligdagen indfinder sig, er det ikke sikkert, at man vil omfavne dem på helt samme måde, som vi gør nu. Det kunne blive et problemfelt, hvor man skal finde ud af at acceptere hinanden og finde en eller anden måde at leve sammen på, siger Søren Sillesen.

Nordjyde, men interesseret i grænselandet

Karsten Frederiksen har i modsætning til Søren Sillesen ingen tilknytning til Sønderjylland, men har interesseret sig for grænselandet i mange år.

- Jeg fik interessen for Grænseforeningen gennem Harald Thomsen, der var med i foreningen i en menneskealder. Jeg har også altid har været historisk interesseret. Foreningens budskab er godt og eviggyldigt, og vi vil gerne have flere medlemmer. Grænseforeningen er med til at sætte fokus på en række aktuelle problemstillinger, og derfor er foreningen fortsat vigtig, og jeg håber virkelig, at flere finder interesse i vores arbejde og melder sig ind, slutter Karsten Frederiksen, formand for Grænseforeningen Vendsyssel.