Golf støtter gode formål

08. september 2017 kl. 08.01

Brønderslev Rotary Klub har igen i år holdt et stort velgørende arrangement i Brønderslev Golfklub.

Dagen indledtes med morgenbuffet fra Golfcaféen. Herefter skulle der spilles 18 hullers golf og afslutning med dejlig frokostbuffet og præmieuddeling.

Vejrguderne viste sig fra en bedre side end de seneste par dage. Nemlig tørvej og ingen vind. Perfekt vejr til golf, siger forretningsfører Ulla Gade.

68 spillere fra lokale forretninger og firmaer deltog i dagen, da alle ønskede at støtte op om Brønderslev Rotary Klub. Overskuddet går til gode formål i lokalområdet.

Resultatet af turneringen blev: 1. Nordjyllands Idrætshøjskole ved Søren Albertsen, Thomas Borup, Paw Jensen, Karsten Nielsen med 108 point. 2. Sparekassen Vendsyssel med Henrik Knudsen, Leif Tolstrup Simonsen, Svend Erik Trudslev med 107 point. 3. Nybolig med Peter Nedergaard, Morten Hedegaard, Inge Hedegaard, Brian Bærentsen med 105 point.

Nærmest flag blev vundet af Klaus Kolding fra Cannona på Blå 3, Paw Jensen fra NIH på blå 5, Morten Hedegaard fra Nybolig på gul 7 og Jan Gudiksen fra Spar Nord på gul 2.

Brian Bærentsen fra NIH vandt mest lige drive på Gul 7.

Peugeot Brønderslev havde stillet en bil på højkant, såfremt en af spillerne lavede hole in one. Det skete ikke.

Under turneringen kørte Brønderslev Rotary Klub rundt med lidt til maven og ganen fra Spar i Øster Brønderslev.

- Turneringen var igen en stor succes, så mange forretninger/firmaer gentegnede et hold til næste år, nemlig fredag 17. august.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste