Billede beskrivelse

Gør det selv på Platform4

16. maj 2017 kl. 08.57

En række torsdage vil der være mulighed for at arbejde på egne projekter og lave småreparationer med kyndig hjælp.

Det sker på Platform4, hvor Repair Café Aalborg holder til. Det er et projekt af Gro Selv og Nordea Fonden. Caféen er drevet af frivillige, der kan reparere forskellige genstande.

Det kan være alt fra computere til huller i trøjen.

Repair Café åbner hver anden torsdag. Der er tale om den 18. maj, 1. juni, 15. juni og 29. juni. Åbningstiden er fra klokken 18 til 21. Repair Café Aalborg tilbyder også gratis workshops med indkøbte kits, hvor man eksempelvis kan lære at lave egen forlængerledning. Der er som oftest mindst en teknikkyndig og en symaskineoperatør tilstede, der kan hjælpe med at komme i gang med dine projekter.

Repair Café er gratis og åben for alle. Der kræves kun tilmelding til workshops med indkøbte kits.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste