Glade juletoner og luciaoptog til traditionsrigtigt julemarked
Det emmede af hygge, da FDF’erne i Vester Hassing forleden fyldte kredshuset med julerier. Det årlige julemarked løb vanen tro af stablen med fuldt hus og med et væld af aktiviteter på programmet. Alt fra salg af gløgg og æbleskiver til fremstilling af julepynt indrammede dagen, hvor der også kunne nydes hjemmelavede bolsjer, brændte mandler og meget andet.
Der var rift om en plads i hestevognen til en kort sightseeing. Foto: Allan Mortensen/Expo Fotografi
Som altid bidrog FDF’s tamburkorps med glade juletoner, ligesom dagen bød på luciaoptog og sang af puslinge og tumlinge. Naturligvis lagde også julemanden vejen forbi arrangementet, der er en mangeårige tradition hos de lokale FDF’ere.