Genstridige tønder
Harry Potter, Spiderman, hekse, klovner og mange flere var der. Det skortede ikke på festlig udklædning, da Brønderslev Handel holdt fastelavnsfest i Nygade i Brønderslev.
Hele seks tønder var hængt op i byens gågade - fire i træ og to i pap. Trætønderne var ret så svære at få knust. Der skulle mange og hårde slag til. Bedre gik det med paptønderne, som de mindste børn hurtigt fik aflivet.
Der var fastelavnsboller fra Bager Krabbe til børnene, der var mødt op. Der var også præmier til de flottest udklædte.
Her kom dommerne på en svær opgave, idet der var så mange spændende udklædninger.