Generalforsamling med foredrag
Røde Kors i Brønderslev samles - der bliver også foredrag med sygeplejersker, der har været udsendt til krigsområder 20 gange
BRØNDERSLEV: Røde Kors i Brønderslev holder generalforsamling 27. februar i Grønningen. Det oplyser formand Knud Jørgensen.
I forlængelse af generalforsamlingen afholder Røde Kors Brønderslev et offentligt og gratis foredrag kl. 20 med sygeplejerske Alice Nielsen, der arbejder på Aalborg Sygehus.
- Ved siden af arbejdet på sygehuset har Alice Nielsen siden 1986 være tilknyttet det Internationale Røde Kors (ICRC) og har været udsendt 20 gange til krigsområder. Alice Nielsen har været i Pakistan, Afghanistan, Irak, Gaza. Uganda, Syd Sudan, Sierra Leone, Liberia og nu de seneste tre måneder i Syrien, oplyser Knud Jørgensen.
Alice Nielsen vil fortælle om hvordan Røde Kors beredskabet er bygget op, og hvordan Røde Kors responderer på katastrofer, og så vil hun selvfølgelig fortælle om det arbejde. hun er i gang med i Syrien.
- Hun vil også vise lidt billeder, men ikke fra arbejdet da man selvfølgelig ikke tager billeder af patienter, der kommer ind til behandling for krigsskader. Alice Nielsen vil fortælle om arbejdet, og det kan selvfølgelig både være barske, men heldigvis også opløftende historier, hun har med efter de 20 år i Røde Kors tjeneste i verdens krigszoner.