Billede beskrivelse

Gate 42 klar til Taxfree spil

07. august 2017 kl. 13.29

Gate 42 er to lokale Brønderslev drenge, bassist Christian Thrane og guitarist og forsanger Søren Jensen, der har dannet en duo i anledningen af Brønderslev Handels Taxfree Night på fredag.

- Søren er kendt som en rigtig lokal ildsjæl indenfor musikken og har efterhånden opbygget så godt et ry at der man kan opleve ham spille med forskellige bands i hele Nordjylland, fortæller handelschef Lars Bisgaard Andreasen.

Gate 42 beskriver han som: "To troubadourer, en ordentlig røvfuld klassikere og en moderne rytmeboks".

Og der er garanti for syng-med- og vippe-med-foden-materiale, når de to erfarne musikere optræder.

- Så kom og støt op om det lokale, det bliver mega hyggeligt.

Gate 42 spiller i Bombay loungen, hvor der også serveres blandt andet indisk mad.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste