Billede beskrivelse

Gandrup Tennisklub er godt kørende

07. november 2017 kl. 07.25

Mens frivillige hos Gandrup Tennisklub i mange år selv har stået for vedligeholdelsen af anlægget og de omkringliggende arealer, så har klubben på det seneste fået hjælp til opgaven.

Det såkaldte "Tirsdagshold" hos Gandrup Sportsklub er trådt til med en endnu større garde af frivillige. Samtidig har Fonden for Sparekassen Vendsyssel i Hals doneret 15.000 kr. til en ny plænetraktor. Maskinen bidrager til en langt mere overkommelig vedligeholdelse af de grønne arealer, der omkranser tennisbanerne.

- Vi er rigtig glade for donationen, siger næstformand i tennisklubben, Peter Frandsen.

- Og da "Tirsdagsklubben" nu også hjælper os, så frigør det ressourcer til andre opgaver. Vi har efterhånden 60 medlemmer. Det er en markant fremgang i forhold til tidligere og heldigvis er der også kommet mange børn og unge til, tilføjer Peter Frandsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste