Billede beskrivelse

Fuldt hus til julebanko: Folk kommer langvejs fra

04. november 2024 kl. 10.03

STERUP: Sterup Forsamlingshus var fyldt til sidste stoleplads den forgangne søndag. 

Anledningen var det traditionsrige julebankospil med fine præmier og solid hygge som det store trækplaster. 

Billede beskrivelse

Sterup Borgerforening stod bag arrangementet, der vanen tro var velsignet af solid opbakning fra lokale sponsorer. 

- Vi har haft julespil på programmet i mange år, fortæller kasserer i Sterup Borgerforening, Kai Ahlmann Larsen. 

- Det er dejligt med så fin en opbakning. Folk er kommet langvejs fra. Det er en tradition for mange, og vi forsøger så til gengæld at skabe et godt arrangement. Det er ikke så svært, når vi har så velvillige sponsorer, der bidrager med gevinster, tilføjer Kai Ahlmann Larsen. 

Billede beskrivelse

Bankoet omfattede i alt 25 spil. Ligeledes blev der fristet med hjemmebag og kaffe.

Bankoet var i øvrigt kulminationen på en travl weekend i Sterup Forsamlingshus. Fredag aften blev årets julebryg således fejret med en lokal udgave af J-dag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste