14 børn og 5 voksne benyttede tirsdag eftermiddag på at samle skrald på havnen i Hals. Privatfoto Allan Mortensen
Frivillige samlede skrald på havnen
14 børn og 5 voksne benyttede tirsdagen på at gøre en god gerning for lokalsamfundet.
I eftermiddagstimerne blev der således samlet skrald og affald på havneområdet i Hals. Det foregik med højt humør og under ledelse af de to initiativtagere, Helle Nysom og Annette Kock.
I løbet af et par timer lykkedes det at samle 12 store sække med affald til gavn for både naturen og områdets rekreative tilstand. Indsatsen vækker da også ros hos Hals Samråd.
- Vi har stor respekt for initiativet, siger formand, Ulla Larsen.
- Det er præcis sådanne tiltag, der kan bidrage til fælles fodslag. Det er frivilligt samarbejde som dette, der kan løfte Hals som turistby. Det gør helt automatisk, at man ser mere lyst på fremtiden.