Billede beskrivelse

Frisk luft hver dag

13. september 2017 kl. 09.58

På mange danske plejecentre er hverdagen præget af travlhed, som gør det svært for personalet at prioritere deres opgaver og skabe den ønskede tid til hver enkelt borger. Samtidigt stilles der høje krav til dokumentation fra kommunen og personalet må gå fra borgerrettede opgaver tilbage til kontoret, når der skal dokumenteres.

Denne kamp har Nordstjernen i Brønderslev taget op. Med et digitalt redskab til at håndtere opgaveløsningen har Nordstjernen opnået en høj faglighed og en behandling procent af opgaver på 100 procent.

På Nordstjernen i Brønderslev har man fokus på fagligheden, hvilket værdsættes af personalet, der bl.a. har indført nye tiltag i forbindelse med det faglige fokus.

Pædagog Karen Louise Frandsen forklarer:

- Vi har skabt et nyt tiltag omkring motivation om frisk luft til borgeren. Det er lagt ind (på Sekoia skærmen) hver dag på alle borgere, og det gør, at de kommer mere ud. Det synliggør det i en helt anden grad og gør at borgerne kommer ud i meget større grad.

Et andet område som er blevet væsentligt forbedret på Nordstjernen, er medicinhåndtering. Det giver medarbejderne ro i maven, når de ved, at alle opgaver er blevet løst på den rette måde.

- Opgaven vedrørende borgernes medicin er generelt meget bedre. Det var så træls at være kommet hjem og have glemt noget. Det sker bare ikke nu, for det bliver vinget af og det er så synligt. Instrukserne er bare så meget mere synlige og bedre at forstå; at du lige bladrer 10 billeder igennem og ikke behøver læse en masse. Det er meget mere forståeligt i billede og video form"

Nordstjernen er også blevet bedre at til at få løst alle opgaver. I den sammenhæng har bostedet opnået en behandlingsprocent på 100 procent, hvilket afspejler det overskud, som nu eksisterer blandt medarbejderne.

Susanne Holmgaard Jørgensen, områdeleder for handicap, lægger ikke skjul på, at resultatet i høj grad skyldes medarbejdernes indsats:

- Vores gode behandlingsprocent skyldes i høj grad, at medarbejderne kan se fornuften i systemet Sekoia. Jeg er stolt over, at medarbejderne arbejder på denne måde, og at vi har opnået denne behandlingsprocent.

- Jeg tror ikke på, at jeg kunne tvinge medarbejderne til dette. Jeg tror, det er fordi de kan se meningen med Sekoia, tilføjer Susanne Holmgaard Sørensen.

- Et væsentligt resultat af at skabe plads til fagligheden i opgaveløsningen er den øgede ensartethed. Det kan imidlertid være svært, hvis man kun taler med sine kolleger om, hvad man har nået og ikke hvordan man har løst en opgave - og hvorfor. Med det fokus kan man skabe en oplevelse i dagligdagen for borgeren.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste