Forening fylder 75 år
Danske Seniorer i Brønderslev markerer fredag sit 75-års jubilæum. Medlemmerne er inviteret til jubilæumsfest på Landboskolen i Danmarksgade i Brønderslev.
- Det er ikke til at forstå, at det er fem år siden vi sidst havde jubilæum. Jeg synes tiden flyver afsted.
Aase Jensen, der har været formand gennem ni år, har gransket i foreningens arkiver. Blandt andet i sin mor, Christiane Pedersens, scrapbøger.
Christiane Pedersen kom i bestyrelsen i 1990 og blev formand i 1992. Hun blev valgt efter en meget trofast mand, Holger Thomsen, som gennem 14 år havde udført et meget stort arbejde.
Der har været flere formænd efter Christiane Pedersen, Egon Rasmussen, Viola Pedersen og Svend Helledie, der var formand i mange år.
Margrethe og Svend Helledie har virkelig gjort et stort arbejde i foreningen. Men på generalforsamlingen i februar i år ville de ikke mere.
Aase Jensen siger, at de fortjener stor ros.
Efter megen møje og besvær lykkedes det at få valgt tre nye bestyrelsesmedlemmer. Det er Conni Lange, Ane Marie Christensen og Anker Jeppesen.
Tilbage i 1943 hed foreningen Brønderslev Aldersrente og Invalideforening. Så blev det til pensionistforeningen og senere efterløns- og pensionistforeningen. Nu er det Danske Seniorer, Brønderslev afdeling, som foreningen har heddet i et par år.
- Nu håber jeg, vi kan holde lov i foreningen. Skal vi sige foreløbig fem år mere. Så håber jeg er der nogle ildsjæle, der rykker.
Jubilæumsfesten er for medlemmer. Der skal ske tilmelding.